Detaljer om håndskriftet

Pergament.

Håndskriftet er pagineret 1-159 i de øverste og yderste hjørner. Den 28. maj 2001 blev håndskriftet folieret med blyant af Mette Jakobsen og Kirsten Wolf.

Håndskriftet er enspaltet med 16-18 (af og til med 14, 15 eller 19) linjer pr side. Der er røde rubrikker og røde eller sorte initialer (blå initialer forekommer dog på bl. 6r og 29r); det sidste røde initial findes på bl. 51r. Nogle af de røde eller sorte initialer er ornamenterede, og nogle steder er der tomme pladser til senere udfyldning af initialer.

Der er to lakuner: den første, i Katrínar saga, er et læg på 10 blade, som mangler mellem bl. 18 og 19. Den anden lakune, som består af 4 blade, er efter bl. 84, dvs., slutningen af Saga af Fides, Spes og Karitas. Da bl. 84v er temmeligt slidt, er det sandsynligt, at de fire sidste blade er gået tabt på et tidligt tidspunkt.

Hånd I har skrevet bl. 2r-13r, 15r-39v:12, 40r:6-44v:5 og 44v:9-84v (Wolf: A female legendary s. 22 ). Skriverstilen varierer noget håndskriftet igennem, bl.a. begynder skriveren på bl. 61r med at bruge majuskel-ɴ, for at notere dobbeltkonsonant, og efter bl. 61v bliver j forsynet med en tværstreg. Efter bl. 59 bliver majuskel-,der indtil da nogle gange har prik over, skrevet uden prik. Forskellene i ortografien kan forklares ved, at skriveren skrev håndskriftet over en længere periode, og hvor skriften således løbende er blevet justeret, men det kan ikke udelukkes, at flere skrivere har været involveret i processen.

Hånd II forekommer kun to gange og har kun skrevet nogle få linjer: bl. 39v:12-40r:5 og 44v:6-8. Hånden skiller sig ud fra den første ved dens brug af æ og .

Hånd III, som forekommer på bl. 13v (En latinsk bøn til den hellige Katharina af Alexandria), adskiller sig både fra hånd I og II, hovedsaligt ved at bruge "et-etages" a og et g, der er trekantet under linjen.

Hånd IV ligner meget hånd I, bortset fra at skaftet på det langskaftede s (ſ) ikke går under linjen.

• Der er farvelagte helsideminiaturer i rødt og blåt blæk, som alle er indrammede.
• Bl. 1v: Den hellige Margrethe med en bog i sin højre hånd og en korsstav i sin venstre. På korsstaven sidder der en due.
• Bl. 14v: Den hellige Katharina med sværd og hjul.
• Bl. 28v: Den hellige Cæcilie med en bog og et sværd. Sværdspidsen prikker øjet ud på en mandsling, som ligger sammenkrøbet under hendes fod.
• Bl. 48v: Den hellige Dorothea med en bog og en blomsterkurv.
• Bl. 60v: En helsideminiature i sort blæk af Den hellige Agnes. Hun er fremstillet med et sværd i venstre hånd og en bog i højre. Illustratoren har tilsyneladende forvekslet Den hellige Agathe med Den hellige Agnes, hvis attribut er et lam. Den hellige Agathes attribut er sædvanligvis en tallerken med hendes bryster på.)

• Mindre farvelagte illustrationer i rød og sort blæk, der illustrerer Margrétar saga:
• Bl. 7r: Den hellige Margrethe med en korsstav i venstre hånd, der rejser sig fra dragens bug.
• Bl. 8r: Den hellige Margrethe med sin fod på djævlens hals. Med sin højre hånd har hun taget ham ved håret, mens hun gennemborer hans mave med sin korsstav, som hun holder i venstre hånd.
• Bl. 10r: Den hellige Margrethe med sin korsstav, hvorpå der sidder en due. Den besejrede djævel forlader hende.
• Bl. 12v: Den hellige Margrethes henrettelse. Over hende svæver der tre engle.

• Mindre illustrationer i sort blæk:
• Bl. 69r: Den hellige Agathe med en fakkel i venstre hånd, en bog i højre og et lam ved hendes fødder.
• Bl. 76r: Den hellige Barbara med en bog i højre hånd og et sværd i venstre. Ved siden hende er der noget, der muligvis er et torturinstrument. Wolf ( Kirkjubæjarbók s. 534 ) tolker det som en kaktus, men mener at det også kan være det tårn, hun ofte bliver forsynet med som attribut.

Ligende fabeldyr findes i initialerne på bl. 49r (J: rødt) og 76r (Á: sort)

• På bl. 14r og 27v-28r har en hånd fra 1600-tallet skrevet alfabetet sammen med den bønneformular, der tilkendegiver korsets tegn: i nafne faudur | og sonar og anda | heilags amen (bl. 27v), Signinginn (bl. 28r), og J nafne fødur og sonar og an|d heilags Amen (bl. 28r).
• På bl. 27v står der: þetta er bok Gudrunar | ad leika sier ad þui hun | rifnar ei þo ostillt sie med | fared.
• På bl. 59v, 60r og 81r har en hånd fra 1600-tallet skrevet nogle linjer af Hallgrímur Péturssons Passíusálmar.
• I bl. 28v venstre margin findes der en groft optrukket skitse af Den hellige Cæcilie.

På en AM-seddel skrevet af Arne Magnusson, står der: Mitt, feinged af | Paale ä Floka-|stǫdum 429., efterfulgt af en indholdsfortegnelse. Lignende information findes på bl. 29v i hans katalog over islandske pergamenthåndskrifter: AM 435 a 4to.

Håndskriftet er skrevet i Island ca. 1500.

Der vides næsten intet om håndskriftets historie og tidligere ejere. En note fra 1600-tallet i bl. 27vs margin nævner en Guðrún: þetta er bok Gudrunar | ad leika sier ad þui hun | rifnar ei þo ostillt sie med | fared.

Ifølge teksten på AM-sedlen og bl. 29v i AM 435 a 4to fik Arne Magnusson håndskriftet af en Paale ä Flokastǫdum, formodentlig Páll Ámundason (c. 1645-1716), der forvaltede klosteret Kirkjubæjarklaustur fra 1681 til ca. 1708.

• Mikrofilm (originaler), neg. 400, fra 1969.
• Mikrofilm (originaler), neg. 926, fra 1994.
• Mikrofilm (arkiv), pos. 824, fra 1994.
• Mikrofilm (originaler), neg. 927, fra 2003.
• Mikrofilm (arkiv), pos. 825, fra 2003.
• 70 mm, 71, s.d.
• 70 mm, 204, s.d.
• 6x6, III, s.d. (sort-hvid fotografier af diverse tegninger).
• Diapositiver, lomme 18, fra 2. august 1999 (farvedias af s. 2, 28, 56, 96, 120, 137 og 151).
• Sort-hvid fotografier fra 1970.